top of page
  • LinkedIn Social Ikon
  • Facebook

SCROLL

DSC02361.JPG
DSC02182.JPG

Sportspsykologisk Konsulent​

Ph.d i Sportspsykologi

Certificeret i Praktiserende Sportspsykologi (SASP-FEPSAC)

Medlem af Team Danmarks Netværk for Sportspsykologiske Konsulenter

     

 

Sportspsykologisk træning med henblik på mental udvikling og styrke

 

Jeg tilbyder mentaltræning til sportsfolk, forretningsfolk, og andre performere, som ønsker at udvikle deres mentale egenskaber, og blive mere mentalt stærk.

 

Med mig som mentaltræner, bliver forløbet altid tilpasset klientens behov. Dette kunne for eksempel være en håndboldspiller, der ønsker at blive bedre til at give slip på fejl begået tidligere i kampen. Det kunne være en direktør i et firma, der gerne vil blive bedre til at håndtere presset der ligger i, at være ansvarlig for de mange ansatte i firmaet. Dette kunne også være en musiker, der har svært ved at finde ro, i dagene op til en koncert. I sidste ende, handler mentaltræning om at fremme præstation. Men vejen dertil, og hvad fokus er for mentaltrænings forløbet, kommer an på klienten. 

Jeg arbejder derfor med hele mennesket. Hvis det er noget der påvirker dig, så er det

også noget, der kan påvirke din præstation. Hvis man for eksempel ikke har balance

i hverdagen, hvis skolen stresser, eller hvis man ikke er glad i sin sport eller sit

erhverv, så kan disse ting også arbejdet med. Udgangspunktet er, at mennesker der

er i balance, som ser mening med det de gør, som ved hvor de er på vej hen, hvorfor,

og hvordan de vil komme derhen, er mentalt stærke.

Dette er noget der kan tillæres, og udvikles. Selv hos de bedste.

I sportsverdenen, kan det være utrolig svært at finde en god mentaltræner.

Dette er ikke så underligt, da det i virkeligheden ikke kræver det store, at kunne

kalde sig 'mental træner'. Som eliteatlet, snakkede jeg med op til flere

'mentaltrænere, som min landstræner kendte. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg følte,

at dét her bare var spild af min tid. Endelig kom jeg til Team Danmark

sportspsykolog Greg Diment, og samarbejdet med ham, var det der gjorde, at jeg

selv fik lyst til at arbejde med sportspsykologi. Jeg fandt gennem mit samarbejde

med Greg ud af, at det er muligt at arbejde effektivt på det mentale, og det var en kæmpe hjælp for mig. 

Jeg kender derfor på egen krop, hvordan både god og dårlig mentaltræning ser ud. Derfor arbejder jeg også aktivt

for kun at engagere mig i god, etisk, og evidensbaseret praksis.

Læs mere om mig i afsnittet 'Om Mig' ovenfor, og under fanen CV, kan du læse mere om hvor jeg har modtaget

min træning, uddannelse, certificering, mm. 

bottom of page